FORESTILLINGER
"Det er helt uskyldigt, mor"
Det virkeligt farlige spil foregår i lukkede rum
Internettet består af flere lag. Over 100 danske datingsider og netmødesteder er tilgængelige. Alle kan helt anonymt se, hvad der foregår på overfladen, men når kontakterne er skabt, flytter aktiviteterne til lukkede rum. Den unge pige kan ikke se, om hun er i selskab med en fyr på 17 eller en mand på 45. Den unge mand tror han snakker med en jævnaldrende, men det kan lige så let være en voksen, der er ude efter nærkontakt. Tusinder af bekendtskaber flyttes fra disse lukkede rum ud i virkeligheden til fysiske møder, og rigtigt mange unge har været udsat for overgreb, misbrug og voldtægt - uden at de efterfølgende har søgt hjælp. De føler sig selv som de skyldige!
Påstand: Eksemplet Arto.dk er Danmarks største netmødested for unge. 600.000 brugere primært i aldersgruppen 13-17 år kan udveksle synspunkter, spille spil, se videoer, læse vittigheder og meget andet. En plads for venskaber mellem unge. På Arto kan det lade sig gøre at optræde med dokumenterede korrekte data, men det kræves ikke og sker sjældent.
Sandheden: De seksuelle signaler er en fast del af indtryksbilledet. 41 procent har voldsomme negative chatoplevelser, herunder seksuel chikane (stikprøveundersøgelse foretaget af konsulentgruppen AMOK 2005). Arto bringer hyppigt advarsler til de unge. Det er ikke tilfældet hos en række andre mødesteder, hvor anonymiteten er endnu mere udbredt.
Nødvendigt teater med debatoplæg - og uden løftede pegefingre
Teaterstykket "Det er helt uskyldigt, mor" bringer publikum helt ind bag internettets facade. Helt uden løftede pegefingre afsløres det flere lag af de farer, der lurer på stort set alle nysgerrige teenagere. Teenagedrenge, der ikke kan stå konkurrencen mod mere modne og erfarne mænd, og derfor skrider til chikane overfor de piger, der ikke kan få lov til at snakke med. Og piger, der søger bekræftelse - og får det hos manipulerende og forførende mænd i alle aldre, der udnytter deres overlegenhed til vildledning, forførelse og misbrug.
Det er en chokerende virkelighed. Der kan ikke gøres nok for at sætte den under debat
- Vestenvindens teaterstykke udvikles i samarbejde med SSP
- Teaterstykket suppleres af faktaforedrag og en række chatteres personlige erfaringer
- Det er helt uskyldigt, mor" e suppleres med bogudgivelser
- Bogen indeholder 100 interviews og personberetninger samt gennemgang alle relevante undersøgelser
Fakta om "Det er helt uskyldigt, mor"
Teater Vestenvinden består af:
skuespillerne Niels Peter Christensen, Lene Storgaard, Yogarajah Thambarajah og Morten Kjeldsen (musik).
Instruktion: Søren Skjold Iwersen
Manuskript: Kurt Helge Andersen.
Forestillingen koster: 12.300 kr. ved max. 120 tilskuere.
Teater Vestenvinden
Stemannsgade 9 c, 8900 Randers
Telefon 86 41 20 99
www.vestenvinden.dk
E-mail:
vestenvinden@vestenvinden.dk