Teatret VESTENVINDEN'S historie
Historien om Teatret Vestenvinden starter i sommeren 1979. En gruppe af teater og musikfolk fra østjylland lavede en sommerrevy i Ringkøbing. Projektet hed Vestenvinden. Blandt de medvirkende var to randrusianere Niels Peter Christensen og Henrik Bøcher Nielsen, som gennem flere år havde uddannet sig i klovneri, mime og akrobatik med henblik på at starte en professionel teatergruppe i Randers. De to producerede forestillingen "Klovner og Klenodier", med premiere i september 1979. Da teatret skal navngives bliver det, med indtrykket fra det spændende sommerprojekt og oplevelsen af den fremherskende vind i Danmark, til det velklingende Vestenvinden.
"Klovner & klenodier" 1979
Niels-Peter Christensen & Henrik Bøcher
Året efter bliver Inge Sperling tilknyttet Vestenvinden og i 1981 Steen Brandt. Denne kvartet producerer de følgende år en række børne og ungdomsforestillinger, som turnerer Danmark tyndt og bekræfter Vestenvinden som et teater, der er kommet for at blive.
Repertoiret i de tidlige år udspringer af klovne- gøgler- og mimetraditionen. Markante forestillinger er Niels Peter Christensens mimeforestilling "Et Fremmed Sted," der i Information og Politiken bliver omtalt som "genial klovnekunst" endvidere gøglerkrigsspillet "La' Vær' Gevær." Begge disse forestillinger bliver optaget og vist på DR tv i 1985.
"Et Fremmed sted" 1982
Niels-Peter Christensen
Allerede i 1982 er Randers Kommune gået ind med støtte til husleje og istandsættelse af lokaler i Rosenørnsgade 6. (Trifoliumsbygningen, hvor TV 2 nu holder til.) og fra januar 1985 bliver Vestenvinden godkendt som egnsteater med løn til seks fastansatte. Teatret udvider medarbejderstaben med Kurt Nielsen og Lise Stegger og en produktiv og kunstnerisk udviklende periode begynder. Vestenvinden bliver et teater, der bevæger sig i flere retninger.
Steen Brandt producerer i 1985 "Historier fra Stenørknen", en mosaik med tekster og sange af Bertolt Brecht og Poul Henningsen og starter en bevægelse mod den skrevne dramatik. Dette kommer til udtryk i en serie ungdomsforestillinger "Når'malhanen Galer" af Lise Stegger, Kurt Nielsen og SteenBrandt, "Drømmespinderen" af William Mastrosimone, "Sandhedens Time" af Søren Skjold og "Kureren" af Steen Brandt. Temaer som identitet, kærlighed, moderne teknologi og idealisme i krig udspilles i et univers med elementer fra farce, spænding og melodrama.
"Historier fra en stenørken" 1987
Steen Brandt
På baggrund af sin dramatikerdebut med "Kureren" udvælges Steen Brandt i sommeren 1996 til at repræsentere dansk børne- og ungdomsteater på et eksklusivt nordisk dramatikerkursus "Det Levende Ord" arrangeret af "Teater og Dans i Norden".
Niels Peter Christensen videreuddanner sig i Prag hos den verdenskendte tjekkiske mimer Vladislav Fialka i disciplinerne mime, akrobatik og dans, klassisk ballet/Graham og folklore. Christensen udvikler efterfølgende Vestenvindens oprindelige stil i forestillinger som "En Skærsommernatsdrøm" frit efter Shakespeare af Inge Sperling, N P Christensen og Carl Press, "Stol på fem Ben" af Torben Jetsmark, "Fars Drenge" af Kurt Bremerstent, NP Christensen og Carl Press, samt "Et Hundeliv" af NP Christensen, Rolf Borup, Morten Kjeldsen og Søren Skjold.
"Fars drenge" 1982
Kurt Bremerstendt, Rolf Borup & Niels-Peter Christensen
I 1987 producerer Vestenvinden sin første voksenforestilling. Stykket hedder "Forførelsen" og er baseret på romanen "The Crock of Gold" af den irske forfatter James Stephens. Samarbejdet med den engelske instruktør Jon Paul Cook bliver en milepæl i teatrets historie. Projektet er en ægte satsning. På seks uger skal en svært tilgængelig roman fra 1912 omsættes til dramatik og sættes i scene. Jon Paul Cook dramatiserer om natten på engelsk. Der oversættes om formiddagen og herefter prøver til ud på aftenen. Jon Paul Cook formår både at forene de forskellige retninger i teatret og inspirere de medvirkende til præstationer, der kommer til at præge teatret i årene fremover.
I sin anmeldelse i Amtsavisen Randers skriver Lisbeth Stryhn bl.a.:
"...Vestenvindens hidtil flotteste produktion .... Det er med charme "Forførelsen" suser over scenegulvet. Kreativitet og iderigdom præger iscenesættelsen.... det er en fryd at se, hvordan Jon Paul Cook kan forføre sine skuespillere og få dem til særdeles overbevisende at vise andre sider af talentet...."
"Forførelsen" bliver Vestenvindens største succes i 80'erne. Publikum strømmer til baggården i Rosenørnsgade.
"Sandhedens time" 1991
Steen Brandt & Karin Kurzweil
Sidste halvdel af 80'erne er opgangstid for Vestenvinden. Teatret har for det meste held med sine forestillinger. En fiasko i ny og næ, kan ikke rokke ved indtrykket af et teater, der er ved at manifestere sig. Udover børne- og ungdomsforestillinger er teatret ved at få tag i et voksenpublikum.
Men sliddet ved at være et lille teater, hvor seks medarbejdere skal klare alle funktioner, samt de mange turneforstillinger begynder at sætte sine spor. Ved udgangen af 1989 forlader fire medarbejdere teatret. Tilbage er Niels Peter Christensen, Steen Brandt og administrator Merete Aabenhus. Situationen er kritisk for Vestenvinden. Med fire skuespilleres afgang er der ikke mulighed for at fortsætte det gamle repertoire og teatret står overfor at skulle flytte. Randers kommune er ved at ombygge det gamle elværk til et kulturhus og opfordrer Vestenvinden til at flytte ind for at samle byens professionelle kræfter på et sted. Teatret indvilliger under forudsætning af ikke at blive stillet ringere lokalemæssigt end i Rosenørnsgade. Vestenvinden indgår herefter aktivt i projekteringen af den nye teatersal. I denne situation er det afgørende for teatret at producere en forestilling, der kan markere en ny start.
SAMURAIEN
Teatret beslutter at kaste alle kræfter i at realisere en gammel drøm: En dramatisering af Akira Kurosawas storfilm "De syv Samuraier". Teatret kontakter instruktør Søren Skjold og genser filmen sammen med ham. Instruktøren er yderst reserveret: "Hvorfor vil I lave den? Vil I spille japanere, er det det?". Brandt og Christensen snakker i en time og argumenterer for at lige nøjagtig denne historie indeholder de elementer, der kan forene de forskelligrettede strømninger i Vestenvinden: den klassiske historie, det ekspressive kropssprog de stærke følelser, kampscener. Instruktøren giver sig med en bemærkning om, at han jo er nødt til at "teste engagementet".
Det bliver startskuddet til det som er blevet Egnsteatret Vestenvindens største succes. Jytte Holst Andersen og Morten Pedersen bliver ansat som skuespillere, Klaus Hvass som musiker for at sikre en effektiv Iydside med japansk skønhed og dramatisk underlægning. Karateinstruktør Mogens Hansen træner skuespillerne i japansk ånd og kampteknik. Lektor Poul Larsen Randers Statsskole skriver et tekstudkast, som Søren Skjold bearbejder til det, der bliver den endelige udgave af "Samuraien".
Stykket har premiere i februar 1990 og har siden gået sin sejrsgang. Først i Randers, derefter på turne rundt i Danmark. "Samuraien" har spillet over 300 opførelser og er set af 60.000 mennesker. "Samuraien" er stadig på Vestenvindens repertoire.
Op gennem 90'erne har Vestenvinden markeret sig med et øget antal forestillinger i Randers.
Repertoiret er bredt med tilbud til alle aldersgrupper. "Pungrotten", "Bullshot Crummond" og i 1997 "Mysteriet om Myrna Vep" er forestillinger produceret for det voksne publikum i Randers. Hvert år produceres en ny skoleforestilling, der først præsenteres i Randers og derefter på turne.
"Bullshot Crommond" 1993
Anni Bjørn & Morten Pedersen
I 1994 præsenterer teatret en nyhed på repertoiret, en juleforestilling for de 3-8 årige. "Nisse Søges" bliver en publikumstræffer og året efter følges op med "Nissen og det forsvundne diadem", og i 1996 "Jul på Nordpolen".
EGNSSPIL
Med til billedet af Vestenvinden hører rollen som igangsætter af projekter, der forener professionelle og amatører. Allerede i 1986 tager Vestenvinden initiativet til det første egnsspil i Randers. Teatrets research er rettet ind mod en dramatisk historisk periode med billedmuligheder for mange medvirkende.
Resultatet bliver "Tiden er løs" hvor handlingen udspiller sig i Reformationstidens Randers. Egnsspillet produceres over sommeren og har premiere i Randers Festuge. "Tiden er Løs" engagerer over 100 amatører og frivillige
scenearbejdere. Hertil kommer Vestenvindens faste stab, samt Randers Byorkesters Kammerensemble. Musikken er af Fuzzy, Per Brahe står for instruktionen. Stykket opføres i den lagerhal i Rosenørnsgade 6, der i dag er kendt som Garagen.
Allerede under instuderingen af "Tiden er løs" har Vestenvinden ideen til det næste egnsspil og diskuterer mulighederne med Per Brahe. Der kommer imidlertid til at gå seks år før teatret er klar til igen at sætte sig i spidsen for et stort projekt.
I 1992 realiserer Vestenvinden omsider ideen om et egnsspil, der skildrer pramdragernes liv. Der er tale om en kæmpesatsning for teatret.
Ideen tiltrækker over 200 interesserede amatører, hvis medvirken forberedes i kurser op til den egentlige opsætning. Iscenesættelsen kræver mange kostumer og en omfattende teknik. Fire Randers-musikere Lars Karmark, Peter Bo Mikkelsen, Bent Kallehauge og Jan Møller komponerer en storslået moderne musik, som understøtter scenebillederne og markerer stykkets puls. Lene Blond og Annette Holm instuderer kor. "Pramdragerne" er et markant brud med det traditionelle egnsspil. Per Brahes iscenesættelse er i realiteten en orkestrering af lys, lyd, musik og scenebilleder. Dialogen er skåret ned til et minimum.
I sin anmeldelse i Mitdjyllands Avis skriver Steffen Lange:
"..."Pramdragerne" er blevet et rent bombardement af alle sanser ... Det er en forestilling som ikke kun må være et must for alle særligt teaterinteresserede, men som alle andre også vil kunne få noget ud af ... et moderne totalteater, der taler med alle teatrets udtryksformer til alle publikums sanser".
"Pramdragerne" sætter for alvor gang i amatørteaterbevægelsen i Randers. Talrige grupper udspringer af projektet og organiserer sig i efteråret 1992 i amatørteaterforeningen "Pramdragerne". I 1994 tager teatret kontakt til dramatikeren og instruktøren Preben Friis med henblik på at lave et egnsspil i 1995, som skulle handle om teaterlivet i Randers i 1890'erne. Preben Friis takker nej, fordi han er igang med at arrangere et projekt under titlen "Verdens største Egnsspil" om arbejderbevægelsens historie, som skal foregå i 1996, 100 året for LO's oprettelse. Han er imidlertid interesseret i Vestenvindens ide og opfordrer teatret til at få Randers kommune til at ansøge om deltagelse i hans projekt. Denne opfordring bliver startskuddet til egnsspillet "Om 100 år bliver alting godt" som bliver opført i Randers i maj-juni 1996 og derefter i København, som den ene af de 4 dele der udgør "Verdens største Egnsspil".
"Mysteriet om Myrna Vep" 1997
Steen Brandt & Morten Pedersen
VON OFFENHAUS
Umiddelbart efter egnsspillet "Pramdragerne" i 1992 beslutter Vestenvinden at give de teaterivrige amatører et nyt forum at boltre sig i. Det bliver i Randers Festuge 1992 til Cafe Aabenhus. Ideen er at amatører kan gå på scenen og give et nummer mens Vestenvindens skuespillere agerer serveringspersonale på gulvet. Ideen slår an og året efter rettes konceptet til og bliver til "Det Danske Serveringsselskab von Offenhaus". Interessen for at medvirke er så stor at teatret må arrangere auditions for sikre en kontinuitet i showet. På trods af den enorme publikumsinteresse, beslutter Vestenvinden at fastholde Von Offenhaus udelukkende som en Randers Festuge begivenhed.
Von Offenhaus ideen udvikles de følgende år til et sammenhængende show med en rød tråd. Vestenvindens skuespillere instruerer amatørerne og udvikler tjenerfigurerne frem til festugen 1996, der skal være den ultimative "Von Offenhaus". Teatret er kommet i det dilemma at skulle stoppe mens legen er god, selv om succeen tilsyneladende ingen ende vil tage. Men mulighederne er ved at være udtømte efter fem års arbejde med den samme idé.
"Von Offenhaus" er folkelig underholdning med stor gennemslagskraft og selvfølgelig har der i årenes løb været enkelte kritiske røster, som har fundet denne genre under egnsteatrets standard. Men den holdning gør ikke indtryk på teatret og ideen lever stadig. Så hvem ved? Måske opstår der om et par år et "Von Offenhaus efterfølger".
EGNSTEATERKONTRAKT
I vinteren 1995-96 vedtager folketinget en ny egnsteaterlov, som påbyder, at der fra 1.1 1997 skal laves flerårige kontrakter mellem kommunerne og deres egnsteatre. Hidtil har Vestenvinden måttet planlægge ud fra ét-årige bevillinger uden garanti for fortsættelse, men det skal ændres nu.
Den nye lov giver samtidig Vestenvinden en god grund til at revidere sine vedtægter og sin organisation. Det fører til et sæt helt nye vedtægter for teatret, og dermed for første gang til ansættelsen af en kunstnerisk leder.
Vestenvinden ansætter således pr. 1. august 1996 Mogens Lausen som kunstnerisk leder. Hans opgaver er dels at udfordre teatret internt både kunstnerisk og organisatorisk, dels at styrke teatrets profil udadtil i forhold til myndigheder og publikum. Som udgangspunkt for de kommende forhandlinger med Randers Kommune, udarbejdede Vestenvinden en omfattende perspektivplan med titlen:
Vestenvinden 1996-1999 - Visioner og mål.
Ideen var at udvikle teatret til et kulturelt kraftcenter i byen, både hvad angår det eksperimenterende nye teater, det professionelle, stationære børne- og voksenteater, og amatørteatret. Et kraftcenter der lagde hovedvægten på det lokalt producerede, stationære teater og på børne- og ungdomsteatret. Som Egnsteater føler Vestenvinden en særlig forpligtelse overfor Randers by's børn og unge, og derfor vil teatret bestræbe sig på at give netop denne gruppe en række spændende og anderledes teateroplevelser.
I forhandlingerne om Egnsteaterkontrakten i 1996 lykkedes det ikke i første omgang at overbevise byrådet i Randers om, at Vestenvinden skulle udfylde denne rolle i byen. Et af de store spørgsmål som skilte parterne var, at Vestenvinden ikke i disse år råder over sin egen scene. På trods af disse forringede arbejdsvilkår fortsætter teatret sine bestræbelser på at overbevise politikerne i Randers om fordelene ved at gøre Vestenvinden til byens teatermæssige kraftcenter.
"Mens vi venter på Godot" 1999
Niels-Peter Christensen, Morten Pedersen & Steen Brandt
NEKROLOG OVER ET SPILLEVENDE TEATER?
Det er med blandede følelser at Vestenvinden fejrer teatrets 20 års jubilæum, forbereder festival og gæstespil, sætter gadeprojektet "Væsner" med over 100 amatører på skinner i Randersugen, går i gang med iscenesættelsen og scenografien til næste premiere i december 1999 og udarbejder budgetter til Teaterrådet.
Med udgangen af 1999 er Vestenvinden nemlig ikke længere egnsteater i Randers og står dermed uden offentlige tilskud. Kulturelt Udvalg har overraskende og skuffende på et møde den 15.6.99 besluttet at indstille til byrådet at egnsteaterstøtten for de næste tre år tages fra Vestenvinden og gives til en skuespiller fra det omrejsende børne- og ungdomsteater "Mariehønen". Hans plan er at oprette en ny institution: "Randers Egnsteater". Byrådet behandler sagen på et af sine møder efter sommerferien, og følger kulturelt udvalgs indstilling, selv om der har været mange sympatitilkendegivelser i den lokale presse fra brugerne i Randers.
Pr. 31. december 1999 flytter Vestenvinden ud fra Værket for, efter planen, ca. 3 måneder senere at flytte ind i det nybyggede Underværket, et multietnisk handels- og kulturhus, som var under opførelse i Randers midtby.
Nybyggeriet bliver imidlertid et halvt år forsinket, og først omkring 1. oktober 2000 kan Vestenvinden endelig flytte ind og efter 9 måneders tomrum endelig få fast adresse igen.
På Underværket får Vestenvinden udmærkede forhold med egen teatersal og administrationslokaler, og teatret kan endelig igen begynde at se fremefter.
Efteråret bruges dels på etablering i de nye omgivelser, dels til turné, da teatrets økonomi nu, bortset fra et kommunalt tilskud til husleje, er baseret på egenindtjening, da der ikke er noget hjælp at hente fra Teaterrådet.
I foråret 2001 har teatret så meget tro på fremtiden, at man går i gang med at producere en ny forestilling "Nix Pille", der har premiere først i april måned.
Forestillingen bliver godt modtaget, og sælger så godt, at det giver fornyet håb til fremtiden.
Vestenvinden er nu inde i år 2 efter egnsteaterafsnittet, og godt i gang med at planlægge år 3 med den faste overbevisning at Randers stadig har brug for Vestenvinden.
